Gæsteudstillere

Jørn Bjerge

Lone Hoey

Erik Sønderby

Laila Eskedal

Lone Mørch

Kirsten Kirk

Elisabeth og Egon Jørgensen

Niels Peter Vistisen

Benita Mølgaard

Martin Gregersen

Preben Attermann Lauritsen

Annette Jensen

Bodil Søe Andersen

Kunstnergruppen

Margit Horn Nielsen

Poul Spanggård

Anne Lise Sørensen

Jane Bonnerup

Mona Damm

Lene Flarup Kristoffersen

Ingvard Pedersen

Angelina Damgård

Kirsten Michaelsen

Ingrid Sloth

Sonja Feldt Pedersen

     Silo Udsmykning

Plancher med forslag

kunstner

Joram Roukes, Holland

Tale ved åbning af kunstudstilling

i Gedsted 21. juni 2018.

Tak fordi jeg måtte komme og åbne udstillingen i dag.

Jeg vil begynde med en lille historie. En historie om hvordan jeg opdagede kunst.

Da jeg var dreng og besøgte min mormor og morfar, hvor bornholmeruret slog taktfast og søvndyssende, hvor tiden havde stået stille siden 1950’erne, da hang der et billede på væggen i deres stue. Det var en vejrbidt skægget mand med pibe i munden, en fisker med gul sydvest på hovedet. Måske kender I det. For mig var det lidt eksotisk, for sådan noget havde vi slet ikke i mit barndomshjem. Det billede satte tankerne og fantasien i gang hos en lille dreng. Hvem var han? Hvad havde han oplevet? Sikkert en masse, efter hans barkede udseende at dømme. Mens jeg var på ferie hos mormor og morfar, på de lange sommerferiedage, hvor jeg kedede mig, for min mormor skulle altid støvsuge et eller andet - sådan husker jeg det i hvert fald – så kunne jeg drømme mig væk og forestille mig, hvilke eventyr og strabadser sådan en mand havde oplevet. Farlige storme, dramatiske forlis, fattigdom og armod, livet på søen med alt hvad det indebærer. Alle de tanker satte billedet på væggen i gang inden i mig.

Siden blev jeg ældre, jeg tog en uddannelse, jeg lærte om kunsthistorie, billedfortolkning, perspektiver og det gyldne snit, og jeg lærte at sådan et billede ikke er god smag. Men det havde jo alligevel rørt et eller andet i mig. Og spørgsmålet er, om ikke det var det afgørende? At det satte tanker, fantasi og forestillingsevne i gang?

I dag kan alting dokumenteres med levende billeder. Vi kan bare tænde for mobilen, tage et billede eller optage en video, og så kan alle se virkeligheden, se præcis hvordan det nu gik til. Men for ikke så længe siden havde vi ikke den mulighed. Og det stillede krav til kunstnere. At de skulle have evnen til at skabe billeder, ikke bare på et lærred, men også inden i vores hoveder. Om det er musik, bøger eller billedkunst, så formår den virkelige kunst at skabe billeder inden i vores hoveder, at fortælle en historie, som vi så tager ind og brygger videre på. På den måde er et kunstværk jo aldrig afsluttet, for vi bliver selv en del af det, når vi ser det, oplever det, fortolker det og tager historien ind i vores tanker og brygger videre på den.

Jeg har en god ven, der har meget stor indsigt i kunst, han kan fortælle mig hvad der er god kunst og hvad der ikke er. Hans hjem er dekoreret af smagfulde kunstværker, han betaler mange penge for et par sorte streger på et papir, hvis der står Ejler Bille underneden. Og der i hans hjem, der ville den gamle fisker aldrig få plads på væggen. Men det er ikke altid, at det der i hans øjne er god kunst, er noget der rører mig eller begejstrer mig. Langtfra. Og jeg tror, vi skal øve os i at finde den spontane tilgang frem igen, tænk hvis vi kunne lade os barnlig begejstre igen, når vi ser noget vi kan lide. Og så være lidt ligeglade med, hvad der er god smag – bare det begejstrer os.

Kunst skal minde os hvad vi er – nemlig mennesker. Minde os om at vi ikke bare er dyr, der bare skal spise, sove og formere os, men at vi er mennesker med ånd i os, ånd der skal stimuleres. Vi har brug for de gode historier, der får os til at tænke over hvem vi er, hvad det sige at være menneske. Ja, det er store ord.  Men er det ikke netop det kunsten kan – bringe noget af det store, noget af det dybe ind i den trivielle grå hverdag? Få os til at drømme og tænke over vores liv?

Kunst skal røre os, sætte tanker og følelser i gang, få os til at tænke og tale, det skal skabe fællesskab om noget vi kan lide, og det skal skabe uenighed og diskussion. Historien er rig på eksempler på, at kunsten har bragt folk sammen, og splittet folk ad. Og det er da skønt! For tænk hvor kedeligt det var, hvis vi var enige. Jeg har en holdning, og I har alle sammen hver jeres holdning, og lad os da holde fast i det – og lad os tale om det frit.

Med de ord vil jeg åbne udstillingen – og sige tak til jer alle jer, der har bidraget med kunst til udstillingen og det har arbejde I har lagt i at lave en udstilling. Og bidraget til livet her i byen.  Og til alle jer der kigger på – jeg håber I vil nyde den og lade jer begejstre over det I kan lide.

Tak for ordet.

Asger Staugaard Nielsen

Copyright © All Rights Reserved